Margrethehuset
Margrethehusudvalget har nu gennemgået ansøgninger til brug af vores dejlige sommerhus i Gershøj og givet besked til de heldige familier.
Der er 28 familier med handicappede, som hver kommer til at bo en uge i huset fra påske til efterårsferien. Vi har fået mange søde og taknemmelige svar tilbage fra de heldige. Der er stor glæde over at kunne låne et sådant handicapvenligt hus, og det er eneste feriemulighed for en del af familierne.
Dette er logens største donation, så udvalget har med glæde gjort huset klart til sæsonen, sørget for at haven er trimmet, vinduerne er pudset, og inventaret er i orden.
Åbent hus
Lørdag d. 7. februar 2026 fra kl. 10-14 holder Odd Fellow åbent hus sammen med Odd Fellow Palæ Freunde.
Alle interesseret er velkommen til at komme forbi og høre om Odd Fellow arbejde både i nr. 26 Kong Hroar for mænd og nr. 5 Dronning Margrethe for kvinder.