Historisk baggrund
SØSTERLOGE NR. 5 DRONNING MARGRETHE, ROSKILDE
blev stiftet den 16. juli 1916 under navnet
Rebekkaloge nr. 5 Dronning Margrethe, Roskilde.
Logen blev indviet af Bror Storsire Petrus Beyer, som efterfølgende installerede logens embedsmænd. Logens første overmester blev Bror Oscar Christiansen, men undermester, sekretær, kasserer og skatmester var søstre, som tidligere var optaget i de hidtidige fire danske rebekkaloger.
Der er på Storlogemødet i 1996 vedtaget bestemmelse om, at navnet Rebekka Søstre ændres til Odd Fellow Søstre.
Moderloge er søsterloge nr. 1 Caroline Amalie, København. Det første hjemsted blev logebygningen i Hersegade, som broderloge nr. 26 Kong Hroar stillede til rådighed.
Medlemstallet ved stiftelsen var 20 søstre og 17 brødre.
Forud for logens stiftelse var der den 4. november 1911 stiftet en rebekkaforening. Også denne havde hjemsted i brødrenes logebygning.
I 1930 flyttede søsterlogen med broderlogen til dennes erhvervede bygning i Skolegade 13, Roskilde. Søsterlogen blev i 2004 medejer af ejendommen, som i dag ejes sammen med de øvrige 4 loger.
Allerede før vor loges stiftelse begyndte søstre og brødre i foreningen på humanitært logearbejde, idet der oprettedes et optagelseshjem for forældreløse børn.
Til driften blev en ejendom "Firkanten" på Sct. Mortens Vej overdraget til foreningen af to brødre, der dog fik en 1. prioritet i ejendommen. Bygningen havde plads til otte fastboende børn samt nogle vuggestuebørn. I 1916 flyttede optagelseshjemmet til ejendommen Sct. Hans Gade 4, Roskilde. Ejendommen overførtes til logen ved dennes stiftelse.
I optagelseshjemmets tid modtog man tilskud fra andre loger, ligesom meget af børnetøjet blev fremstillet af søstre fra logen.
Hjemmet fungerede til 1961 og blev efter ombygning ændret til vuggestue, der herefter blev drevet af logen sammen med Roskilde kommune. Efter aftale med Storlogen blev ejendommen solgt til kommunen 1. juni 1985, og fungerer stadig som vuggestue og børnehave.
Overdragelsessummen ved salget af ejendommen anvendtes som grundlag for en "Børnefond" og renterne herfra doneres til diverse formål til gavn for børn og unge.
Logen har i årenes løb haft mange aktiviteter.
Her kan blandt andet nævnes "Rebekkafonden", hvis grundlag startedes i 1968 af fem aktive søstre.
Disse mente, at det måtte være muligt for vor loge, evt. i samarbejde med byens broderloger, at medvirke til oprettelsen af et plejehjem.
Grundlaget for fremskaffelsen af kapitalen blev mindre håndarbejder, der blev solgt på forskellig måde. Senere fremskaffedes penge ved afholdelse af bazarer og loppetorv.
Selv om beløbet i fondens kapital voksede pænt, steg priserne for større byggerier forholdsmæssigt endnu mere, og tanken om plejehjem måtte opgives.
Det blev i stedet muligt at købe en sommerhusgrund og bygge et sommerhus, der siden er udlånt til handicappede og syge mod betaling af forbrug af strøm og vand.
Huset blev indviet på logens 65-års stiftelsesdag i 1981 og fungerer fint trods stigende udgifter til skatter og vedligeholdelse.
En god indtægtskilde har i mere end 40 år været salg af pølser på Roskilde Dyrskue. Salget forestås af søstre med god hjælp af brødre og familiemedlemmer, og er uden økonomisk risiko idet Steff-Houlberg betaler for vort arbejde med procenter af salgets overskud.
Søsterloge nr. 5 Dronning Margrethe er moderloge til følgende søsterloger:
1920 Søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe, Næstved.
1948 Søsterloge nr. 33 Ingrid, Holbæk.
1972 Søsterloge nr. 58 Brønden, Køge.
1976 Søsterloge nr. 63 Fru Inge, Ringsted. 2008 Søsterloge nr. 93 Estrid, Roskilde.
Der er i denne beretning ikke medtaget de mange navne på søstre og brødre, som i Roskilde har virket til gavn for Ordenen.
Vi, som nu er søstre i Dronning Margrethe, er imidlertid taknemmelige for det arbejde der er gjort, før det blev vores tur.
Dette gælder selvfølgelig først og fremmest arbejdet for dannelse af forening og loge, men også de initiativer, der er taget og udført, så vi kunne overtage en velfungerende loge.
Det er vort håb at vi vil være i stand til at fortsætte arbejdet og være et godt led i Odd Fellow Ordenens kæde.
Roskilde, den 20. oktober 2015.
Else Dankau
Overmester
Emma Lundgreen
Sekretær
Dronning Margrete I 1375 - 1412
Dronning 1387 - 1397
Dronning Margrete 1.
Da Margrete var valgt til at lede regeringen i 1387, havde Albrecht af Mechlenburg, konge af Sverige 1363 - 1389, store problemer med stormændene.
Mens fjendskabet mellem Albrecht og adelen stadig blev mere voldsom, rustede Margrete sig til et angreb på Sverige for at gøre sin søns arveret gældende.
Den svenske adel turde ikke tage kampen op, både med Albrecht og Margrete, og sluttede sig da til hende, og anerkendte hende som Sveriges "fuldmægtige frue og husbonde".
Ved Åsle (nær ved Falköping) blev Albrechts tyske hær slået af de forenede Danske, Norske og Svenske i 1389.
Adelbrecht blev taget til fange og sat i forvaring på et dansk slot.
Snart var hele Sverige i Margretes hånd, undtaget Stockholm, hvor de tyske købmænd havde magten.
Efter et forlig, hvor Adelbrecht kom på fri fod, blev Stockholm overgivet til hansestæderne, der senere overlod staden til Margrete.
For at gøre foreningen mellem de nordiske riger varig, ønskede Margrete at give dem en ung konge, som kunne grundlægge en fælles kongeslægt.
Hertil udvalgte hun sin søsterdattersøn, Erik af Pommern, der allerede 7 år gammel blev overgivet til hende og opfostret af hende.
I en alder af 15 år blev han i Kalmar, af Lunds ærkebisp, kronet til konge over alle tre riger under et.
Talrige nordiske stormænd overværede kroningen.
Margrete vedblev at lede regeringen, også efter at Erik var blevet myndig. Han fandt sig gerne i hendes ledelse.
Adelen bøjede sig overalt for dronningen. Hun styrede rigerne ved underordnede tjenestemænd.
Alt gods, der var kommet adelen i hænde i de urolige tider (i Sverige siden 1363, i Danmark siden 1368), blev atter gjort skattepligtig til kronen.
Fra sine brevgemmer på Kalundborg Slot, fremdrog hun mange skøder og pantebreve for at påvise hvad der havde tilhørt kronen, og fik sig det tildømt.
Kirken nød Margretes yndest. Tit skænkede hun store gaver. Hun gjorde at Birgitta blev kanoniseret, og selv lod hun sig indskrive som søster i Vadstena Kloster.
Hun opnåede endog af paven, at de nordboere, som ikke havde deltaget i Jubelfesten i Rom i 1390, i stedet kunne drage til Vadstena. 30 skriftefædre var da næppe nok til at uddele aflad, og klosterets rigdom forøgedes med mange tusinde mark ved de frommes gaver. Paven overdrog hende stor indflydelse på kirkelige embedsudnævnelser.
Danmark havde overvægten i unionen. Margrete satte mange af sine tro danske, eller indvandrede tyske adelsmænd på kronens slotte i Norge og særlig i Sverige. Hansestæderne havde mistet deres politiske overmagt, der havde været på sit højeste 1370 -1385, også deres handelsrettigheder søgte Margrete at indskrænke.
Da Gerhard d. 6. faldt på et ditmarskertogt, syntes det endda, at Margrete skulle få Sønderjylland i sin magt. Gerhards enke og umyndige sønner måtte finde sig i, at Margrete besatte det ene slot efter det andet. Under de stridigheder der opstod herved, drog hun til Flensborg for at forhandle. Mens skibet var på Flensborg Fjord, døde Margrete af pest i 1412.
Hun er gravsat i Roskilde, hvor hendes "søn", kong Erik, senere rejste et pragtfuldt minde for hende.
Gravsat i Sorø. Senere overført til Roskilde Domkirke.
Margrete 1. var datter af Valdemar Atterdag og Helvig. Blev gift i 1363 med Håkon af Norge, og de fik en søn, Oluf, som blev valgt til dansk konge efter Valdemar Atterdag, og efter Håkons død i 1380 blev han også valgt til konge i Norge med Margrete som formynder.
Margrethes segl med de tre kroner.